Gå efter det bedste tilbud – bliv trainee Den gode trainee er en holdspiller, der også kan føre an. Drømmer du om et lederjob i detailhandlens superliga? Så er Dansk Supermarkeds traineeuddannelse lige noget for dig.
Uddannelsen er for dig, der allerede nu ved, du gerne vil være leder – og som derfor er på udkig efter en seriøs uddannelse, der kan danne ramme om din lederambition. Traineeuddannelsen er nemlig målrettet et fremtidigt job som mellemleder i Dansk Supermarked som salgs- eller driftsleder – og på sigt en chefstilling. Jobbet Som trainee har du mange bolde i luften på samme tid og ser en udfordring i at træde forrest og tage de vigtigste beslutninger. Der er fokus på salg, service, markedsføring og afdelingens styringssystemer – og på at give dig en forståelse for de principper, der ligger til grund for detailhandelens salgs- og driftsrelaterede opgaver. Du vil gennem hele uddannelsen have et tæt samarbejde med alle de øvrige ansatte i din afdeling for derigennem af få et godt kendskab til de daglige opgaver i detailhandelen. Uddannelsen Traineeforløbet varer 2 år og er en udbygning af uddannelsen til salgsassistent, hvor du gennem arbejdet med dig selv og salgs- og driftsopgaver i varehuset efterfølgende kan styre målrettet mod en karriere som chef i detailhandel. Traineeuddannelsen adskiller sig fra salgsassistentuddannelsen ved, at den giver dig større mulighed for at arbejde mere målrettet med personlig udvikling i forhold til egenskaber som overblik, ansvar, planlægning og styring af egne ansvarsområder. Alt dette fordi du efterfølgende kan fortsætte en karriere i detailhandel. Traineeuddannelsen er ikke en lederuddannelse, men en uddannelse, der sigter mod, at du efterfølgende skal være leder. I Dansk Supermarked mener vi, at det at blive en god leder er en proces, der selvfølgelig forudsætter, at det faglige og personlige grundlag er på plads. Det grundlag får du på Dansk Supermarkeds traineeuddannelse. Her suppleres din praktiske erfaring fra varehuset med teori på vores eget kursuscenter i Ebeltoft, hvor du vil skulle deltage på 8 ugers skoleophold. Vi ser positivt på, at vores trainees ønsker at supplere deres uddannelse med yderligere uddannelse f.eks. i form af et akademiuddannelsesfag. Formelle krav Du skal have en HHX, være markedsføringsøkonom, student, HF’er eller HTX’er suppleret med et 12-ugers forløb fra handelsskolen. Herudover kræver vi, at du har minimum et års erhvervserfaring, har været ved militæret, har tilbragt et år i udlandet eller tilsvarende. Interesseret? Du har mulighed for at læse meget mere om uddannelsen på elev.dsg.dk, hvor du også kan se og søge ledige stillinger. Du kan sende din skriftlige ansøgning vedlagt CV, eksamensbeviser (evt. terminsresultater) og anbefalinger direkte til det lokale varehus eller via internettet på elev.dsg.dk. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.
Hus at angive, at du har set annoncen på Elevrabat.dk Aps |